Schou Kommunikation udfører ikke længere opgaver i bygge- og anlægsbranchen
Med erfaring fra mere end 100 prækvalifikationer og tilbud, kan jeg analysere udbudsmaterialet og hjælpe jer med at skrive vindende tilbud.
Inden jeg stiftede Schou Kommunikation arbejdede jeg som prækvalifikations- og kommunikationsmedarbejder i bygge- og anlægsbranchen. Og det var mens jeg arbejdede her, at jeg opdagede at udbud simpelthen ikke er skrevet til SMV’er. For en meget stor gruppe håndværkere og entreprenører, er der ikke arbejde nok til en fastansat kommunikationsmedarbejder. Men hvad gør man så, når man gerne vil vinde et udbud, hvor der kræves metodebeskrivelser og redegørelser for arbejdsmiljø, kvalitetssikring og referencer?
Meget ofte har jeg set, at man forsøger at løse problemet, ved enten selv at skrive det, eller lade en medarbejder i administrationen skrive det. Ingen af løsningerne er rigtigt holdbare. For det første har begge parter en masse andre opgaver, der skal laves, og for det andet er udbudsmaterialet kompliceret, og hvem pokker har tid til at lære at udfylde en ESPD?
Det er her jeg kommer ind i billedet.
Jeg har stor erfaring med at skrive anmodninger om prækvalifikationer og tilbud til alle typer af udbud
Det betyder, at jeg kan analysere udbudsmaterialet fra bygherre, give jer klar besked om hvad bygherre eller hovedentreprenør ønsker fra jer, og skrive en tilbudstekst eller metodebeskrivelse, der hjælper jer med at vinde.
Men hvad med de sociale medier?
Som kommunikationsmedarbejder har jeg drevet flere virksomhedsprofiler på sociale medier som Facebook og LinkedIn for håndværkere og entreprenører. Jeg kender branchen, og jeg kender jeres kunder og medarbejdere. Jeg ved hvilke sociale medier de er på, og hvordan vi får skabt nogle opslag, som både giver synlighed og som I kan se jer selv i. Ved at vælge en kommunikationskonsulent, der har specialiseret sig i jeres branche, får I kommunikation der rammer jeres målgruppe.
Jeg kan derfor hjælpe jer med at tilpasse jeres profiler og opslag til jeres målgruppe, så I får mere ud af jeres opslag. Uanset om det er flere kunder, flere ansøgninger eller noget helt tredje I ønsker jer.
Og hvad med kundebreve, brochurer og hjemmesider? Trænger teksten også til et løft der?
Måske er jeres virksomhed blevet større siden I lavede materialet, eller måske er det en anden type opgaver og samarbejdspartnere I har nu. Og det afspejler breve, mails, hjemmesider og brochurer ikke helt. Hvis det er tilfældet hos jer, tilbyder jeg en gratis gennemlæsning af jeres materiale. Jeg afdækker, hvor det trænger til et løft og giver jer en række gode råd til hvordan I kan blive endnu bedre til at ramme jeres målgruppe. Så I kan forvandle interesse til salg.
Og så giver jeg naturligvis også et tilbud på redigeringen.
Tryk på linket nedenfor, og kontakt mig allerede i dag, så vi kan finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe jer videre.